Vores første MSP fællesdag i år blev afholdt lørdag d. 21/5-2022 mellem 9:00 – 13:00. Herefter grillpølser + vådt til ganen.

29 tilmeldte – dog var der afbud på falderebet – og vi endte med at være 23

Men det var 23 som virkelig havde taget arbejdstøjet på – hold op alle knoklede.

Vi var 3 hold:

  • Hold 1 – Slotsgrus på sti rundt sø. Der var indkøbt slotsgrus til vores sti omkring søen – bunkerne var dog ikke helt leveret efter vores anvisninger – så der var virkelig mange tunge fyldte trillebøre som skulle knokles afsted på til tider laaaang vej. Men alt foregik i et fantastisk godt og muntert humør😊

  • Hold 2 – Rydning af bevoksning på 10´er vejen. Og her blev der også gået til den 😊 – mange læs blev kørt på genbrugsgrenpladsen. Alt disponibelt værktøj var i gang – og der blev max knoklet. Og hold da op den bevoksning blev virkelig trimmet og flot.

    10 ’ er holdet var så dedikeret og pligtopfyldende at vi desværre mangler billeder derfra 😊 Hvis nogen har – vil vi gerne modtage dem på kasserer@marielyststrandpark.dk

  • Hold 3 – ”Udvidelse” af vores asfaltvej på Sydsiden. Udstyret med skovle og kost og hårdt arbejde, kom der pludselig meget asfaltvej til syne. På steder helt op til 2m ekstra vej i bredden 😊 Helt ufatteligt at grus, græs og mangel på fejning har ædt så meget af disponibel asfaltvej.

Til hver og én som deltog på dagen:

TUSIND TAK FOR EN FANTASTISK DAG

TUSIND TAK FOR EN KÆMPE INDSATS

TUSIND TAK FORDI I TOG JER TID

TUSIND TAK FORDI I HAVDE LYST TIL AT BIDRAGE TIL FÆLLESSKABET

Og sidst men ikke mindst ………….

TUSIND TAK FOR NOGLE HELT FANTASTISKE HYGGELIGE TIMER I ET FANTASTISK SELSKAB

På hele bestyrelsens vegne

Formand Michael